Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Okore: Premier League er hård mentalt

28.01.2016 Kl. 21:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jores Okore skiftede tilbage i sommeren 2013 de trygge rammer i FC Nordsjælland ud med et eventyr i Premier League hos Aston Villa. Her har danskeren været igenem op – og nedture, hvor han foruden at være blevet sat af holdet, også har været ramt af en række skadespauser.

Lige for tiden spiller den 23-årige forsvarsspiller fast på Remi Gardes Villa-hold og overfor Tipsbladet åbner han her godt to et halvt år efter skiftet op for, hvordan Premier League har været en svær størrelse af vænne sig til på flere punkter.

– Der er så mange aspekter, man skal vænne sig til og forholde sig til. For mig var det måske en tand nemmere, fordi de fysiske fordele allerede var der, så det skridt skulle jeg ikke tage. Men så var der andre ting i forhold til fodbolden, jeg skulle vænne mig til. For eksempel spillestilen, hvor det går hurtigt frem og tilbage, og man nogle gange kan tænke, hvad det er for et tempo, der spilles i. Det kører bare frem og tilbage, siger Okore til Tipsbladet.

Selvom Okore var god fysisk fra begyndelse, så har den danske forsvarsspiller skullet bygge på mentalt for at være med på niveau med med – og modspillerne.

– Spillerne er bare hurtigere og stærkere og tænker så meget hurtigere. Du skal kunne tage fra i duellerne, og der har jeg haft en god forudsætning. Men så er der det mentale og det tekniske, hvor jeg har skullet udvikle mig. På de områder er folk virkelig gode i Premier League. Spillerne laver mange uventede ting, så du skal være forberedt på alt det, der kan ske, siger Jores Okore.

Jores Okore er vellidt, men har spillet få kampe i denne sæson på grund af en ny skade. Han er dog tilbage i varmen og startopstillingen nu, hvor han er skadesfri. Han har i denne sæson fået syv Premier League-kampe for Aston Villa.

Annonce