Bilic: Ingen penge i verden kan købe Payet
Dimitri Pyaet har været en af de bedste spillere for West Ham siden han kom til Upton Park fra Marseille i løbet af sommerens transfervindue, og har scoret seks mål i 16 Premier League-kampe.
Den franske landsholdsspiller er angiveligt ønsket af flere klubber, hvor blandt andet de tyrkiske Super Lig-mestre Galatasaray skulle være interesseret i at sikre sig den 28-åriges tjenester.
Men West Ham-manager Slaven Bilic udelukker, at klubben overvejer at lade Payet forlade Upton Park.
– Fra mit synspynkt er der ingen penge i verden, som vi ville sælge ham for. Han giver alle et løft. De ting han gør på banen i løbet af kampe, det samme gør han til træning. Det er godt at have ham i truppen og i klubben. Han er en rigtig god professionel mand, han pjækker ikke fra træning, og han er motiveret. Det er hvad der gør ham til en god spiller, fortalte Bilic på et pressemøde.