Redknapp usikker på Pato-signing
Alexandre Pato er landet i den engelske hovedstad for at færdiggøre sit skifte til Chelsea.
Men Harry Redknapp ville ikke være begejstret for denne signing, hvis han var Chelsea-fan.
Den tidligere Tottenham-manager kan ikke se, hvor han skal spille på banen hos The Blues og fortæller også, at han blev tilbud den brasilianske angriber for et år siden, da han stod i spidsen for QPR.
– De har allerede Willian, Oscar og Hazard – hvor skal Pato spille? De har fire-fem spillere som ham, så jeg kan ikke lige se, hvor han skal passe ind, siger Redknapp til London Evening Standard.
– Jeg blev tilbudt Pato på dette tidspunkt sidste år, men vi afviste, fordi han ikke var en spiller, som vi havde brug for. Han startede med et kæmpe potentiale som ung spiller, men det har bare aldrig fungeret for ham, lyder det fra Redknapp.
Alexandre Pato forventes at blive præsenteret senere i dag.