Chelsea og Leicester i byttehandel?
Chelsea forventes at præsentere Alexandro Pato torsdag middag, der bliver deres første vintersigning.
Når handlen er helt på plads, vil de lytte på tilbud på Loic Remy, som er på jagt efter fast spilletid, og flere Premier League-klubber har vist interesse i den franske angriber.
Men Guus Hiddink er ikke færdig med at styrke offensiven. Ifølge Daily Mirror vil London-klubben rive kontrakten over med Radamel Falcao, hvis det lykkes dem at finde en erstatning.
Den engelske avis hævder, at Chelsea fortsat er interesseret i Leicesters Jamie Vardy, som The Foxes vurderer til at være £30 millioner værd.
Leicester skulle efter sigende have afgivet et £7,6 millioner-bud på Loic Remy, og nu vil Chelsea forsøge at lave en byttehandel med Leicester, hvor de betaler en sum penge plus Loic Remy for Jamie Vardy. Det skriver Daily Mirror.