Telegraph kårer: De bedste anførere i Wenger-æraen
9. Mikel Arteta (2014-nu)
Spanieren har kun spillet 26 kampe siden han blev udnævnt som anfører. Han er med al sandsynlighed færdig i klubben til sommer. En anfører skal gå forrest på banen, men Arteta har haft svært ved blot at komme i startopstillingen.
8. Thomas Vermaelen (2012-2014)
Han tog over efter Robin Van Persie, og han gjorde det fint i første sæson som anfører, men i anden sæson mistede han sin plads i startopstillingen. Han blev solgt til Barcelona i sommeren 2014.
7. William Gallas (2007-2008)
Efter Thierry Henrys exit havde Arsenal brug for en leder, og det fik de i form af William Gallas. Forsvarsspilleren faldt i unåde i klubben, og så blev han frataget anførerbindet.
6. Per Mertesacker (Midlertidig anfører, 2014-nu)
Selvom han ikke er officiel anfører for Arsenal, er han højere på listen end nogle af de andre. Mertesacker er rolig, og han har en god indflydelse på Arsenals mandskab.
5. Robin Van Persie (2011-2012)
Hollænderen var sensationel i sit år som anfører, hvor han scorede i alt 37 mål. Han hjalp klubben igennem en svær start på sæsonen, hvor det blev til et 8-2-nederlag mod Manchester United.
4. Cesc Fàbregas (2008-2011)
I december 2009 var Fàbregas slet ikke kampklar, men Arsenal havde brug for en sejr mod Everton. Ved stillingen 0-0 i det 57. minut, kom anføreren på banen. Han scorede to mål, inden han humpende lod sig udskifte i det 84. minut. Han er måske upopulær på Emirates nu efter sit skifte til Chelsea, men han var en fantastisk anfører.
3. Thierry Henry (2005-2007)
Han er en af de bedste spillere, der nogensinde har spillet for Arsenal, og de andre spillere i klubben havde masser af respekt for den franske angriber, der scorede mål på samlebånd.
2. Patrick Vieira (2002-2005)
Vieira lærte at styre sit temperament langt bedre efter udnævnelsen til anfører, og han var en stor inspiration for sine holdkammerater i de tre sæsoner, han var anfører. Han var blandt andet kaptajn, da Arsenal senest vandt Premier League.
1. Tony Adams (1996-2002)
Mr. Arsenal var egentlig anfører fra 1988, men Wenger kom først til klubben i 1996. Han var en lederskikkelse uden lige, og han førte klubben til adskillige triumfer i sin tid hos the Gunners.