BBC: Leicester klar til at slå transferrekord - CSKA afviser første bud
Leicester hentede i sidste uge Daniel Amartey for lidt mere end 50 millioner kroner i FC København, men det øjeblikkelige førerhold i Premier League ser ikke ud til at være færdige på transfermarkedet endnu.
BBC skriver, at Ahmed Musa står højt på ønskelisten hos Claudio Ranieri, selvom klubbens indledende bud på £15,1m blev afvist.
CSKA Moskva håber angiveligt at et bud vil nærme sig russernes vurdering af spillerens værdi på godt £19m.
Musa har en frikøbsklausul i sin kontrakt på £22,8m, men denne bliver altså formentlig ikke aktuel.
Nigarianeren er ifølge BBC åben for et skifte til Leicester, der forventes at komme med et forbedret bud inden deadline i næste uge.
Hvis en transfer bliver en realitet, vil Leicester altså, med al sandsynlighed, slå klubbens transferrekord, der blev sat, da Andrej Kramaric blev hentet til klubben for godt £9m i sommer.