Martinez: Stones kan blive en af de bedste engelske spillere nogensinde
John Stones var manden, der gav Swansea straffespark i Evertons 2-1-nederlag til the Swans søndag eftermiddag. Everton har på hjemmebane lukket flere mål ind end noget andet Premier League-mandskab.
Men Roberto Martinez – der lige nu gør sit mandskab klar til at møde Manchester City i deres Capital One Cup-semifinale onsdag aften – er stadigvæk sikker på, at den tidligere Barnsley-spiller kommer til toppen.
– Jeg vil aldrig dømme en spiller, før han har spillet 100 kampe i en liga. Hvad jeg dog vil sige er, at John Stones har et utroligt potentiale, han er stadigvæk en ung mand, og han er i et godt miljø til at udvikle det potentiale til at blive en meget erfaren fodboldspiller, fortalte Martinez ifølge Daily Star.
– John Stones er i det perfekte miljø til at udfylde hans potentiale og blive én af de bedste spillere, som England nogensinde har haft. John er den første til at vide, når han spiller godt eller dårligt – man har ikke brug for at fortælle ham det. Man har brug for at føle støtte og varme fra éns klub, og det har han i store mængder. Han har været igennem en masse, sluttede Martinez.
John Stones har spillet 68 kampe for Everton.