Cesc efter derby-sejr: Jeg er næsten tilbage på toppen
Cesc Fabregas spillede en ganske god kamp, da Chelsea vandt med 1-0 over Arsenal på Emirates Stadium her til eftermiddag. En kamp, der står i skærende kontrast til så mange andre i denne sæson, hvor The Blues' og Cesc Fabregas har haft mange dårlige præstationer under bæltet.
Efter sejren over sin tidligere klub fortæller Fabregas, at han synes det var fortjent og at han er på vej tilbage til toppen af sit spil.
– Da det var 11 mod 11, var vi bedst. De havde en chance ved Flamini før pausen, men i de første 20-25 minutter var vi rigtig gode, siger Fabregas til BBC Sport og uddyber:
– Personligt, så er jeg der næsten. Jeg føler mig skarp og min hjerne er hurtigere end den har været de seneste måneder. Jeg er under pres, men jeg er i kontrol. Mine holdkammerater gør det lettere for mig. Det er det bedste øjeblik for mig i et år nu, siger Fabregas.
Arsenal blev reduceret til 10 mand, da Per Mertesacker blev udvist i første halvleg. Fem minutter efter det bragte Diego Costa Chelsea i front.