Van Gaal: Rooney er en leder
Manchester United havde store problemer i første halvleg, da de mødte Liverpool på Anfield i sidste weekend. Efter pausen var De Røde Djævle bedre med og takket være en scoring af anfører Wayne Rooney kunne de rejse hjem til Manchester med en sejr.
Louis Van Gaal har forud for weekendens runde i Premier League været ude og rose sin kaptajn. Wayne Rooney får blandt andet ros for sine lederegenskaber, som han viste på bedste vis i kampen mod Liverpool:
– Wayne Rooney er ikke bare en vigtig spiller, som kan afgøre kampe, men også en vigtig kaptajn, siger den hollandske manager.
– Imod Liverpool tog han ansvar i pausen, og det var jeg meget glad for at se.
Louis Van Gaal har tidligere på sæsonen forklaret, at hans spillere ikke var selvkritiske nok, når de spillede. Billedet er nu et andet, siger den tidligere Bayern Müchen-manager:
– Spillere er mere selvkritiske end tidligere og tager derfor også mere ansvar, slutter Louis Van Gaal.