Wenger advarer konkurrenter om Wembley
Chelsea og Tottenham skal begge have nyt stadion, hvorfor de i 2017 skal finde en midlertid hjemmebane. Chelsea har allerede anmodet om lov til at bruge Wembley, mens Tottenham endnu overvejer sine muligheder.
Arsenal brugte tilbage i perioden 1998-2000 Wembley i forbindelse med klubbens Champions League-kampe. I begge sæsoner røg The Gunners ud efter gruppespillet og den franske manager advarer nu konkurrenterne om at bruge Englands nationalstadion:
– Det var et mareridt at spille på Wembley og set i bakspejlet var det en fejl at vælge det stadion, siger den franske manager.
– Vi følte os ikke hjemme på Wembley. Banen var større og alt var anderledes. For de engelske spillere var det meget uvirkeligt.
Den franske manager erkender, at meget har ændret sig de seneste 15 sæsoner, men en vigtig ting har ikke ændret sig på Wembley:
– Wembley har selvfølgelig ændret sig, siden vi brugte det, men banen er stadig den samme og det gør en stor forskel, slutter den Arsene Wenger.