Sky: Ivanovic enig med Chelsea
Branislav Ivanovic har ikke været i storform i denne sæson, men nu skulle han og Chelsea FC alligevel være blevet enige om at forlænge samarbejdet, det skriver Sky Sports.
Ivanovic' nuværende aftale løber kun frem til sommer og derfor kan serberen allerede snakke med en ny klub nu. Det har han dog, efter alt at dømme, ikke valgt at gøre.
I stedet berettes det nu, at han forlænger med yderligere et år, således han er hos Chelsea frem til 1. januar 2017. Her skulle der efter sigende være en klausul, som gør, at parterne automatisk kan forlænge aftalen med endnu et år, hvis der fortsat er tilfredshed begge veje. Dermed kan 31-årige Ivanovic forlænge opholdet i Chelsea frem til januar 2018, hvis alt går vel.
Ivanovic kom til Chelsea fra Lokomotiv Moskva i 2008 og har repræsenteret klubben 341 gange med 32 mål til følge.