Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-talent: Troede jeg var færdig på Anfield

20.01.2016 Kl. 10:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 21-årige australier Brad Smith skrev under på en ny aftale med Liverpool i efteråret. Det så dog ikke ud til at blive tilfældet i sommers, hvor hans kontrakt var udløbet med Liverpool og hvor han forsøgte sig med prøvetræninger hos Barnsley og norske Rosenborg.

Jürgen Klopp ser dog potentiale i Smith og valgte derfor at give ham en ny aftale på Anfield Road, noget, spilleren selv er glad for. 

– Hvad der skete i sommers er fortid nu. Jeg nyder bare min fodbold. Jeg er glad for at være tilbage blandt alle gutterne og jeg er glad for, jeg gør det godt, siger Smith til Liverpool Echo og fortsætter om sine tanker omkring juli måned:

– Var jeg bekymret for, at det var slutningen på det hele? Helt sikkert. En masse ting går igennem dit hoved i sådan en situation. Man ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det er hårdt for både din familie og dine venner.

– Jeg er glad for måden, det hele er gået i orden på, forklarer Smith.

Smith blev for første gang set af Liverpool-fansene, da han var med i 6-1 sejren over Southampton på St Mary's Stadium. Her lagde Smith op til et af belgiske Divock Origis mål.

 
Annonce