Bony: Jeg forlader ikke City
Wilfried Bony har ikke fået sit egentlig gennembrud for Manchester City, siden han kom til klubben sidste år. Den ivorianske angriber står i skyggen af argentinske Sergio Aguero, der blev topscorer i Premier League i sidste sæson.
I denne sæson har argentineren været ude med skader, hvorfor Wilfried Bony har fået chancen. Den tidligere Swansea-profil har imidlertid ikke leveret efter forventning, hvorfor flere medier har spekuleret i en mulig retur til Swansea. Hovedpersonen har dog ingen planer om at forlade Etihad:
– Jeg er meget glad for at være i Manchester City, siger ivorianeren til BBC Sport.
– Alle spekulationerne er løgne. Jeg har en kontrakt med City og jeg føler, at jeg er i en af Englands bedste klubber.
Selvom Wilfried Bony har haft svært ved at leve op til forventningerne, så fortyder han ikke sit skifte til Manuel Pellegrinis mandskab:
– Jeg fortryder ikke mit skifte til Manchester City. Vi spiller Champions League og er blandt de bedste i verden. Jeg kan kun sige, at jeg er glad og taknemmelig, slutter Wilfried Bony.