Avis: United har Benfica-wonderkid på ønskelisten
Det er avisen The Daily Mail, der nu skriver, at Manchester United holder øje med det 18-årige stjerneskud, der har været fantastisk for Benfica den seneste tid.
Sanches fik sit gennembrud på Benficas førstehold i denne sæson, hvor han har været fast mand på det sidste. Her er det blevet til 11 ligakampe og to mål for Sanches, der spiller på midtbanen hos den portugisiske storklub.
Ifølge flere medier, så har Renato Sanches en ganske høj frikøbsklausul, der ligger på hele 580 millioner kroner. Dette er naturligvis ikke en pris, Benfica nogensinde vil få for spilleren, men hans kontrakt til 2020 in mente, så kan United og andre bejlere skulle betale et betragteligt beløb, hvis man vil have Sanches fri.
Manchester United skulle have scoutet spilleren mange gange i denne sæson og han er efter sigende ganske højt på ønskelisten hos Woodward og co. Omend ikke i dette transfervindue, så i et af de kommende.
United er ikke alene om interessen; Newcastle, Swansea og Aston Villa kædes også sammen med Sanches.