Er Riemers dage talte? Her er tre oplagte afløsere til landsholdet
Debatten om Brian Riemers fremtid som dansk landstræner handler efter min mening om mere end resultaterne og de seneste skuffelser.
Det handler også om, hvilken retning dansk landsholdsfodbold skal bevæge sig i.
For hvis vi accepterer, at det danske landshold i øjeblikket mangler noget af den individuelle klasse, kreativitet og gennemslagskraft, som tidligere generationer rådede over, bliver valget af landstræner endnu vigtigere.
Det er ikke nødvendigvis den samme trænerprofil, der er bedst egnet til at arbejde med et hold fyldt med internationale profiler, som med et hold, der i højere grad skal vinde gennem organisation, kollektiv disciplin og taktisk sammenhæng.
Derfor synes jeg, det er relevant at kigge nærmere på tre danske trænerprofiler, som på hver deres måde kunne være interessante i en diskussion om landsholdets fremtid.
Jon Dahl Tomasson, Bo Henriksen og Kent Nielsen.
De repræsenterer tre forskellige tilgange til fodbold, ledelse og holdudvikling.
Jon Dahl Tomasson: Den internationale og taktisk ambitiøse træner
Jon Dahl Tomasson er på mange måder en oplagt kandidat at diskutere, når talen falder på dansk landsholdsfodbold.
Han kender landsholdsmiljøet fra sin egen spillerkarriere og har efterfølgende opbygget en international trænerkarriere.
Som assistenttræner under Åge Hareide var han en del af det danske landsholdsmiljø, inden han selv gik trænervejen.
Hans største resultater som klubtræner kom i Malmö FF, hvor han vandt to svenske mesterskaber og førte klubben til Champions League-gruppespillet.
Senere stod han i spidsen for Blackburn Rovers i England og blev i 2024 udnævnt til svensk landstræner.
Det svenske landsholdsforløb blev imidlertid ikke den succes, han havde håbet på. Han forlod posten i oktober 2025 efter en skuffende periode.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem hans dokumenterede resultater i klubfodbold og hans mere blandede erfaring som landstræner.
Tomasson er en træner med en moderne, international tilgang til fodbold.
Han har arbejdet med offensivt orienterede hold, højt pres, hurtige kombinationer og en ambition om selv at tage initiativet i kampene.
Han virker samtidig optaget af at udvikle spillere og skabe en tydelig taktisk identitet.
Det er interessante kvaliteter i forhold til det danske landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Men der er også et spørgsmål, som DBU ville være nødt til at stille: Har Tomasson vist tilstrækkeligt som landstræner til, at man kan betragte ham som en oplagt løsning?
Hans resultater i Malmö kan ikke uden videre overføres til international landsholdsfodbold. På et landshold er træningstiden begrænset, og træneren skal kunne skabe sammenhæng på meget kort tid.
Det er en væsentlig forskel.
Min vurdering: Jon Dahl Tomasson er interessant, fordi han har international erfaring, kendskab til dansk landsholdsfodbold og dokumenterede resultater i klubregi. Men hans svenske landsholdsperiode betyder, at han ikke bør betragtes som et risikofrit valg.
Bo Henriksen: Motivatoren, der kan skabe en ny holdånd
Bo Henriksen er en helt anden type træner.
Hvor Jon Dahl Tomasson i højere grad forbindes med en international og taktisk orienteret trænerprofil, er Bo Henriksen først og fremmest kendt for sin menneskelige tilgang, energi og evne til at skabe en stærk kollektiv identitet.
Hans trænerkarriere er bemærkelsesværdig.
Han har arbejdet sig op gennem dansk fodbold med ophold i blandt andet Brønshøj, AC Horsens og FC Midtjylland.
Senere kom han til FC Zürich, inden han fik muligheden for at prøve kræfter med Bundesligaen i Mainz 05.
I Mainz overtog han et hold i en vanskelig situation og var med til at sikre klubbens overlevelse i Bundesligaen i 2024.
Det var en betydelig præstation.
Hans periode i Mainz blev dog ikke ved med at udvikle sig positivt, og han blev afskediget i december 2025.
Bo Henriksen har en særlig evne til at skabe engagement omkring et fodboldhold.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Han arbejder meget med relationerne til spillerne, mentaliteten og den kollektive tro på projektet.
Hans hold er typisk kendetegnet ved:
Høj intensitet.
Aggressivt pres.
Stor arbejdsindsats.
En tydelig kollektiv identitet.
Mod til at spille fremad.
En stærk følelsesmæssig forbindelse mellem træner og spillere.
Det er ikke nødvendigvis kvaliteter, man kan måle direkte i en traditionel statistik, men de kan have stor betydning for et holds præstationer.
Og netop her kunne Bo Henriksen være interessant for det danske landshold.
For har Danmark ikke i perioder manglet netop energi, sammenhængskraft og en tydelig kollektiv identitet?
Det er i hvert fald en diskussion værd.
Et landshold består ikke alene af individuelle kvaliteter og taktiske systemer. Det handler også om at få 23 spillere til at trække i samme retning.
Bo Henriksen har vist, at han kan skabe en stærk tro på et fælles projekt, selv når forudsætningerne ikke er optimale.
Men er motivation nok?
Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt at være en dygtig motivator.
Landsholdsfodbold på internationalt niveau kræver også taktisk præcision, evnen til at læse modstanderne og en klar forståelse af, hvordan man får mest muligt ud af det tilgængelige spillermateriale.
Bo Henriksen skal derfor vurderes på hele sin trænerfaglige værktøjskasse og ikke alene på sin personlighed.
Min vurdering: Bo Henriksen er måske den mest interessante kandidat, hvis DBU ønsker at genopbygge en stærkere kollektiv identitet og skabe ny energi omkring landsholdet. Hans Bundesliga-erfaring er et væsentligt plus, men han skal også kunne dokumentere, at hans tilgang kan omsættes til stabile resultater over tid.
Kent Nielsen: Den taktiske håndværker
Kent Nielsen er måske den mindst spektakulære af de tre navne, men det betyder bestemt ikke, at han er den mindst interessante.
Han har gennem en lang trænerkarriere vist, at han kan skabe velfungerende fodboldhold, selv når de individuelle ressourcer ikke er blandt de største.
Hans resultater taler for sig selv.
Han har stået i spidsen for blandt andre AC Horsens, Brøndby, AaB, OB og Silkeborg IF.
Med AaB vandt han både det danske mesterskab og pokalturneringen i 2014.
I Silkeborg skabte han over en længere årrække et hold med en meget tydelig spillestil, der blandt andet resulterede i bronzemedaljer i Superligaen i 2022 og pokalsejren i 2024.
Det er resultater, der fortjener respekt.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Kent Nielsen er efter min mening en af de mest interessante taktiske trænere i dansk fodbold.
Hans styrke ligger især i organisationen, relationerne mellem spillerne og evnen til at skabe et system, hvor den enkelte spillers kvaliteter bliver udnyttet bedst muligt.
Hans arbejde i Silkeborg var et godt eksempel på dette.
Holdet spillede med en tydelig taktisk struktur, hvor positionering, bevægelse og relationerne mellem spillerne var afgørende.
Den karakteristiske 4-3-2-1-formation blev et vigtigt element i Silkeborgs spillestil.
Det interessante var ikke alene formationen, men den måde, spillerne blev placeret og bevægede sig på for at skabe overtal og muligheder i det offensive spil.
Kent Nielsen har desuden vist, at han kan udvikle spillere og få relativt begrænsede ressourcer til at præstere på et højt niveau.
Det er en egenskab, der kunne være særdeles værdifuld på et dansk landshold, som måske ikke længere råder over samme koncentration af internationale topstjerner som tidligere.
Tre trænere – tre forskellige løsninger
Når man sammenholder de tre profiler, bliver forskellene tydelige.
Jon Dahl Tomasson repræsenterer den internationalt orienterede træner med erfaring fra både klub- og landsholdsfodbold.
Bo Henriksen repræsenterer den menneskelige leder, der kan skabe energi, motivation og en stærk kollektiv identitet.
Kent Nielsen repræsenterer den taktiske håndværker, der kan skabe struktur og få et hold til at fungere som en samlet enhed.
Det er tre forskellige tilgange til den samme udfordring.
Og det rejser et centralt spørgsmål:
Hvad har det danske landshold egentlig mest brug for?
Hvis problemet primært er manglende sammenhængskraft og tro på projektet, kan Bo Henriksen være interessant.
Hvis man ønsker en internationalt orienteret træner med en offensiv tilgang og erfaring fra landsholdsfodbold, er Jon Dahl Tomasson relevant.
Hvis man derimod ønsker større taktisk sammenhæng, bedre organisation og en træner, der kan få det eksisterende spillermateriale til at fungere optimalt, er Kent Nielsen et oplagt navn at diskutere.
DBU skal først finde ud af, hvilket landshold man ønsker
Jeg synes egentlig, at det største spørgsmål ikke er, hvem af de tre trænere der isoleret set er bedst, men hvilket type landshold DBU ønsker at skabe.
Hvis Danmark mangler spillere med den individuelle klasse, der tidligere kunne afgøre kampene, bliver det endnu vigtigere at skabe en stærk kollektiv struktur.
Man kan ikke forvente, at en ny landstræner pludselig kan fremtrylle en ny Brian Laudrup, Michael Laudrup eller Christian Eriksen.
Men man kan forvente, at landstræneren får mest muligt ud af de spillere, der faktisk er til rådighed.
Det kræver en tydelig spillestil, en gennemtænkt taktisk tilgang og en evne til at skabe relationer mellem spillerne.
Det kræver også, at DBU har en klar idé om, hvilken type fodbold man ønsker at spille.
Her bør Peter Møller og den øvrige sportslige ledelse være i stand til at forklare, hvad man vil opnå med landsholdet, og hvilke kompetencer man derfor søger hos en landstræner.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at vælge et velkendt dansk trænernavn.
De tre trænere har hver deres styrker og udfordringer.
Jon Dahl Tomasson har den internationale erfaring og de dokumenterede klubresultater, men hans svenske landsholdsperiode rejser spørgsmål.
Bo Henriksen har en særlig evne til at skabe engagement og kollektiv energi, men skal også vurderes på sin taktiske stabilitet og evne til at skabe langsigtede resultater.
Kent Nielsen har gennem mange år demonstreret en stærk taktisk forståelse og evnen til at udvikle hold, men skal omsætte sine klubkompetencer til landsholdsfodbold.
Personligt synes jeg, at alle tre fortjener at indgå i en seriøs diskussion om dansk landsholdsfodbolds fremtid.
Men jeg ville især være interesseret i at undersøge, om Kent Nielsens taktiske tilgang og Bo Henriksens evne til at skabe en stærk kollektiv identitet kunne være nogle af de egenskaber, Danmark har brug for.
For måske er det netop kombinationen af taktisk organisation, menneskelig ledelse og en klar fælles spillestil, der skal bringe Danmark tilbage på rette spor.
Og det er i sidste ende en langt større opgave end blot at finde en afløser for Brian Riemer.


















