Officielt: Vidic færdig i Inter - retur til Premier League?
Den tidligere Manchester United-stjerne Nemanja Vidic har fået ophævet sin kontrakt med den italienske storklub Inter Milano, det bekræfter klubben nu.
Dermed kan vejen være banet tilbage til Premier League for den nu 34-årige serbiske midtstopper, der ikke havde det mest succesfulde ophold i den norditalienske storby. Flere medier melder, at Aston Villa, Everton og Liverpool alle har følere ude på den tidligere Premier League-stjerne.
Aston Villa og Everton er begge i akut mangel på kvalitet i det centrale forsvar – selvom Villa har mange spillere på positionen, så er manager Remi Garde ikke tilfreds med kvaliteten på dem alle. Hos Everton er Phil Jagielka efterhånden en ældre herre, mens John Stones er på vej væk. Dermed er det kun Funes Mori, som The Toffees kan regne med mange år frem lige nu.
Liverpool har lejet Steven Caulker i QPR, hvilket selvfølgelig taler imod en Vidic-signing. Det samme gør rygterne, der sender Dortmunds Subotic til Anfied. The Express, The Independent og Metro er dog en række af de engelske aviser, der den seneste uge har meldt om interesse i serberen fra Klopp og co.
I sommeren 2014 skiftede Nemanja Vidic tilstedeværelsen i Manchester United ud med italienske Inter, da kontrakten på Old Trafford udløb og begge parter gerne ville videre.
Vidic fik blot 28 kampe for Inter.