
Arvefjendens formidable wing: Han gjorde livet surt for det danske landshold, og førte Sverige frem til en VM-finale
Født på denne dag i 1934
Når talen falder på Sveriges største fodboldspillere gennem tiderne, så peger de fleste på Zlatan Ibrahimovic eller måske Gunnar Nordahl. Nogle gange nævnes Gunnar Gren. Men Kurt ”Kurre” Hamrin skal medregnes i den ligning.
Kurt Hamrin blev hele 5 gange rangeret i Ballon d’Or afstemningerne om Europas Bedste Fodboldspiller, og hans 4. plads i 1958 er den bedste svenske placering nogensinde, kun tangeret af Ove Kindvall i 1969 og Ibrahimovic i 2013.
Mange af de folk, der så Hamrin da han var på sit højeste, sværgede til at de aldrig havde set en bedre wing. Han var en ekstremt seværdig og kreativ dribler. Fuld af tricks og finter. Desuden var Hamrin (sammen med Nils Liedholm) den afgørende profil på det svenske landshold, der i 1958 leverede de blå-gules største historiske præstation: VM-sølvet på hjemmebane. Det var første gang at Sverige benyttede udlandsprofessionelle på landsholdet.
Sverige med proffer
Det er ofte blevet påstået, med et historisk kontrafaktisk synspunkt, at Danmark kunne have vundet medaljer ved VM i 1950 og 54, hvis blot DBU havde givet plads til de danske udlandsprofessionelle. Men man glemmer, at det ikke var tilstrækkeligt med forbundets godkendelse. Spillerne skulle også have fri af deres arbejdsgivere. Den svenske landsholdscoach i 1958, George Raynor, måtte sande, at det langt fra var nogen given sag.
Englænderen kastede imidlertid al sin energi og prestige ind i foretagendet. Raynor havde – heldigvis – gode kontakter i Italien, hvor han tidligere havde trænet Juventus og Lazio. Det lykkedes efter mange tovtrækkerier at få indlemmet stjernerne Nils Liedholm, Milan, Nacka Skoglund, Inter, og Kurt Hamrin, Fiorentina, i VM-truppen, sammen med Arne Selmosson fra Lazio og Atalantas Bengt ”Julle” Gustavsson. Aldrende ex-professionelle Gunnar Gren gav også en hånd med.
Portræt af “Nacka”: Han tryllebandt verden ved VM – endte alene og døde som 45-årig
Sølv på hjemmebanen
Først væltede svenskerne Mexico med 3-0 og dernæst blev 50’ernes stærkeste fodboldnation, Ungarn overvundet med 2-1 på to mål af Hamrin. En rutinemæssig og pragmatisk nulløsning mod Wales sørgede for avancement i turneringen og tilstrækkeligt med kræfter og overskud til at slå mægtige Sovjet med panteren Lev Jashin i kvartfinalen på mål af Kurt Hamrin og den unge talentfulde Agne Simonsson.
I semifinalen kom de forsvarende tyske verdensmestre til kort. Forwardkæden med Gunnar Gren, Kurt Hamrin og Lennart Skoglund gik forrest med fuldt fortjente og forløsende scoringer. Brasiliens fantastiske ”Ginga” hold med sambadrengene Pelé og Garrincha i spidsen blev for stor en mundfuld i finalen, men svenskernes sølvmedaljer var et smukt bevis på landsholdets massive internationale klasse.
Drev gæk med Danmark
Kurt Hamrin stod over for det danske landshold i de traditionsrige arvefjendeopgør 2 gange.
Han var højre wing for svenskerne, da man vandt hele 5-2 i Stockholm i 1954. Det var centerforwarden Nils-Åke Sandells dag. Han nød godt af Hamrins tryllerier og driblinger på fløjen og scorede tre gange. B.1903’s venstre back, Kurt Hansen, havde til gengæld en vanskelig dag. Hamrin kørte godt rundt med den rødhårede danske fighter, der også lavede selvmål – og spillede sin sidste landskamp.
Året efter gjorde ”Kurre” atter det onde ved dansken. Bakket op af 50000 tilskuere i en feststemt Idrætsparken leverede de rød-hvide ellers en kraftpræstation. På to mål af vidunderdrengen Ove Andersen og et af fodboldprofessoren Knud Lundberg lå Danmark til at få den første sejr over ærkerivalerne i flere år, men et par minutter før tid begik den populære Frem’er, Per Henriksen, sit livs brøler i buret, og slap et lusket skud fra Hamrin i kassen, via overligger og keeperens egen ryg. Det talstærke publikum måtte se sejren fordufte.

Fiorentinas største spiller gennem tiderne
Kurt Hamrin blev professionel i Juventus i 1956 og skiftede året efter til Padova. Men det blev i Fiorentina, at hans legendestatus i støvlelandet blev udødeliggjort.
Han spillede 289 ligakampe for ”I Viola” fra 1958 til 67 og scorede 150 gange. To gange førte han, som anfører, Fiorentina til Coppa Italia og han triumferede i Europa Cup turneringen for pokalvindere i 1961 med en finalesejr over Glasgow Rangers. Det var i øvrigt første gang i historien den turnering blev afviklet. Det er umuligt at stille et Fiorentina All Time XI den dag i dag uden Kurt Hamrin. Hans 208 mål i alle turneringer er klubrekord.
I 1967 skiftede Hamrin Firenze ud med Milano og blev allerede i sin første sæson italiensk mester med AC Milan, og vandt atter Europa Cuppen for pokalvindere, denne gang med en 2-0-sejr over Uwe Seelers HSV. I 1969 toppede han ved at blive den første nordiske spiller, der vandt Europa Cup turneringen for mesterhold, da Milan slog Ajax med 4-1.
Karrieren blev rundet af i Napoli i 1971.
Kurt bosatte sig i hjertebyen Firenze, hvor han gik bort i fjor. 89 år gammel.