Annonce
Annonce

"Gazellen" blæste Sportslørdag-seerne bagover

Gammeldaws wing – i begrebets fineste forstand

Det skete ind imellem at der var individualister der bare blæste én bagover, når man sad klinet til tv-skærmen og så Sportslørdag. I en tipskamp mellem Stoke City og West Ham United i 1983 gjorde wingen Mark Chamberlain præcis dét.

Chamberlain var lynhurtig og suveræn med bolden. Han løb på en særegen elegant og rank vis. Intet under at han blev kaldt gazellen. Som de gammeldags, klassiske britiske wings udfordrede han sin back gang på gang, og slap som regel godt fra det. Med sine kropsfinter mindede han meget om Laurie Cunningham. Og så kunne Chamberlain kaste lange indkast, hvilket man ikke så særlig tit dengang.

Debut som 16-årig

Mark Chamberlain var en ægte Stokedreng, der var søn af jamaicanske indvandrere. Han og broren (der selvfølgelig hed Neville ligesom den store britiske premierminister i 30’erne) fik kontrakter som purunge talenter i lokale Port Vale. Mark debuterede i 4. divisionsklubben allerede som 16-årig.

Mark og Neville lignede hinanden til forveksling, og det fortælles at de ind imellem byttede trøjer i pausen for at forvirre modstanderne. Talentet var indlysende og Port Vales ”storebror”, Stoke City, købte brødrene i 1982. Det gik ikke helt stille af sig, for der er stor rivalisering mellem de to klubber, trods niveauforskellen. Men Port Vales manager, John McGrath, var meget pragmatisk og udtalte til Football Echo at: ”Det er godt at Chamberlain kommer videre. En sæson mere i fjerde division havde ikke gavnet hans talent. Vi har fået en god bid af kagen ved at sælge de to spillere til vores fine naboer. Folk her er stoppet med at snakke om deres lumbago, og i stedet taler de om fodbold”.

På landsholdet mod Danmark

Stoke havde et udmærket første divisionshold på det tidspunkt. Forsvaret blev bundet sammen af den rutinerede jernmand Dave Watson og George Berry med det store mikrofonhår. Talentet Steve Bould trængte sig på i defensiven. Klubmanden Peter Fox vogtede målet kompetent. På midtbanen udgjorde Sammy McIlroy og Paul Bracewell et dygtigt makkerpar, mens den lille tørstige waliser, Mickey Thomas huserede i angrebet. Mark Chamberlain fik et meget hurtigt og overbevisende gennembrud på enten højre eller venstre wing-positionen, mens broren Neville desværre ikke havde klassen til the top flight.

Landstræner Bobby Robson fik hurtigt et godt øje til Mark. Han gav ”gazellen” debut for Three Lions i december 1982, da Luxembourg blev udraderet på Wembley med 9-0. Luther Blissett blev i den kamp den første sorte spiller der scorede for England, og Chamberlain fik også nettet og blev dermed nummer to.

Englænderne kæmpede med Danmark om at kvalificere sig til EM i Frankrig, og Chamberlain kom på banen som reserve da danskerne besejrede Robsons udvalgte i løvens egen hule.

Mark Chamberlain og Søren Busk
Mark Chamberlain i nærkamp med Søren Busk å Wembley. Foto: Imago

I alt blev det til 8 landskampe mellem 1982 og 84. Desværre for Chamberlain prioriterede Bobby Robson i længden ikke de klassiske offensive wings. Højrekanten blev indtaget af Trevor Steven, der var en mere komplet spiller med bedre defensive forcer. I venstre siden svingede Robson mellem at benytte John Barnes og Chris Waddle. Uden egentlig at få det fulde potentiale ud af disse fremragende individualister.

Total nedtur

Stoke endte 1982-83-sæsonen på en opmuntrende 13. plads, og året efter blev de gamle landsholdsspillere Alan Hudson og Dennis Tueart hentet ind. Med så mange erfarne klassespillere var det trist, at manager Richie Barker sværgede til primitivt long passing. Det blev Tueart hurtigt træt af, og Hudson fik nærmest hold i nakken af at se på bolde der blev sparket hen over midtbanen. Chamberlain trivedes heller ikke.

I 1984-85 overtog Bill Asprey managersædet, men det gik mildt sagt ikke Stokes vej. Året er blandt Stokies kendt som the ”Holocaust Season”, for The Potters tabte 31 af 42 kampe og var kun i stand til at sejre i tre. De sidste 10 kampe blev alle tabt, flere af dem med ydmygende cifre. Asprey brugte 5 forskellige målmænd og var i realiteten rådvild og magtesløs.

Mark Chamberlains kontrakt udløb i den frygtelige nedrykningssæson, men dengang kunne spillerne ikke frit vælge en ny klub. Han fortsatte derfor en tid på uge-til-uge basis, mens der blev forhandlet med interesserede klubber om en transfer. Det endte med, at Sheffield Wednesday hentede den elegante wing. Et tribunal, nedsat af FA, dekreterede en transfersum på 300000£ som kompensation til Stoke. Sådan var systemet indrettet dengang.

Omskolet til wingback

Sheffield havde et spændende hold i klar fremgang på det tidspunkt, men manager Howard Wilkinson havde fingeren på den taktiske puls og valgte at spille 3-5-2 systemet, der var meget udbredt netop da.

Det var uheldigt for Chamberlain, for det betød, at han måtte omskoles til wingback, da der ikke var plads til hans favoritposition i Wilkinsons opstilling. Dermed fik man aldrig set Chamberlains spidskompetencer hos The Owls, og landsholdet forsvandt i horisonten. Det blev dog til tre hæderlige sæsoner på Hillsborough, inden Chamberlain rykkede til sydkysten for at spille for Alan Balls Portsmouth i 1988.

Efter 6 udmærkede år på Fratton Park blev karrieren rundet af i Brighton, der havde Liam Brady som manager på det tidspunkt midt i 1990’erne.

Man kan diskutere om Mark Chamberlain fik sat dét aftryk på engelsk topfodbold, som talentet berettigede til.

Det offensive wingspil gik desværre delvist af mode i 1980’erne. Som spillertype fremstod han som en slags reminiscens af gode, gamle dage. Gazellens søn, Alex Oxlade-Chamberlain, blev senere en dygtig offensiv midtbanespiller i Arsenal og Liverpool. Æblet faldt ikke langt fra stammen. Også Marks anden søn, Christian, havde en professionel karriere, dog på et lavere niveau (Notts County).

Annonce