
Kontant træner sikrede KB det allersidste guld
Historisk dansk mesterskab med Køge
John Friberg Kramer blev født på denne dag i 1934 i Ringsted, som søn af en arbejdsmand fra byen og en damefrisørinde. Familien boede centralt i Ringsted i Skt. Bendts Gade.
Gennembruddet som fodboldspiller fik John Kramer som en arbejdsom og teknisk dygtig innerwing (til at begynde med halfback) for Køge Boldklub. Han var med til at sikre sjællænderne det danske mesterskab i 1954, som den første provinsklub i historien.
Køges set up var kontroversielt, idet mange af førsteholdets spillere var ansat i virksomheder der havde tætte forbindelser til klubbens bestyrelse, især den stedlige gummifabrik. Det var en kendt sag, at spillerne havde favorable vilkår i deres ansættelser, og kunne møde udhvilede til træning osv. Det var en gråzone mellem den rene amatørisme og en slags semiprofessionel model. Der er nok ingen tvivl om, at Kramer trivedes under de betingelser, for han fik smag for at leve af sin sport, hvilket senere foranledigede et ophold i svensk fodbold.
Blev vraget til OL
Det blev til hele 11 U-landskampe for John Kramer, heriblandt et 0-3-nederlag til England i september 1956 i Idrætspark. Kampen var historisk, idet det var første gang en landskamp i Danmark blev spillet i kunstigt lys.
I 1957 tog John til Sverige og spillede for IFK Sundsvall, men bevarede officielt sin amatørstatus. Fra 1959 optrådte han en række sæsoner i B.1901, som han repræsenterede på A-landsholdet 4 gange i 1959.

I de fire optrædener i rød-hvidt scorede John Kramer to gange: I debuten mod Finland (4-0) og den næste landskamp mod Tjekkoslovakiet i en EM-kvalifikationskamp i Brno (1-5).
Kramer var således stærkt inde i billedet til en plads i OL-truppen der skulle forsvare de danske farver i Rom (og endte med at vinde sølv), men han blev siet fra. Det er muligt at UK har skelet til opholdet i Sverige, hvor man praktiserede en helt særlig form for semiprofessionalisme. Det var givetvis ikke velset i DBU.
I stedet for udtagelse til OL-mandskabet måtte John Kramer nøjes med at spille 4 B-landskampe, bl.a. i en 6-0-sejr over Finland i Viborg kort efter de Olympiske Lege. I den kamp scorede han to gange.
Førte KB til guld
Efter at støvlerne røg på hylden i 1965, blev John Kramer træner for bl.a. Frem og Slagelse.
I trænersædet havde han ry for at være krævende og ganske barsk. I 1980 overtog han – lidt overraskende – trænerjobbet i KB efter populære Mario Astorri. KB havde året forinden sat et stort forspring over styr i Danmarksturneringen. Skader til nøglespillere var en faktor, men der var i efteråret 1979 tendenser til opløsning, og Esbjerg indhentede KB og vandt DM med en overbevisende afstand på 6 point. Det lå i luften, at der måtte nyt blod ind på trænerbænken, og det blev Kramers chance.
Portræt af Mario Astorri: Han kom til Danmark for at sælge postkort – endte som mestertræner
Selv om spillermaterialet ved første øjekast var forringet, kom der godt styr på tingene. Et solidt forsvar med bl.a. Ole Qvist, Henrik Eigenbrod, Palle Hansen og Erik Eriksen fik skabt en god base, og længere fremme på banen sørgede teknisk velfunderede folk som Klaus Nørregaard og Henrik Tune for at der blev serveret for duoen Hans ”Baronen” Aabech/Stig Andersen i front. KB vandt mesterskabet via en hårdt tilkæmpet uafgjort på Næstved Stadion foran 20000 tilskuere. Et sent mål af headespecialisten Hans Aabech bragte guldet til hovedstaden. Det blev KB’s sidste mesterskabstriumf.
Portræt af Hans “Baronen” Aabech: Han var dansk fodbolds største original: Scorede 28 mål på én sæson, men han var hård – ikke mindst ved sig selv
DBU foretrak Sepp
I tiden omkring Kurt Nielsens afgang som landstræner i 1979, blev John Kramer italesat i medierne som en mulig afløser. Han udtrykte selv stor interesse for jobbet, men det gik jo som bekendt til en tysker…
I 1980’erne var John Kramer flere gange på Færøerne med stor succes.
John Kramer gik bort i 1994.