Hughes glæder sig over Arsenal-skalp
Arsenal tilbageerobrede førstepladsen i Premier League, da de spillede 0-0 med Stoke City søndag eftermiddag. Det var en kamp, der bølgede meget og med et historisk overtag til The Gunners i de indbyrdes opgør, så er det nok Stoke, der er mest tilfredse med pointdelingen.
The Potters' manager Mark Hughes sagde således, da han talte med pressen efter kampen.
– Det var en tæt kamp mellem to meget jævnbyrdige hold. Begge hold angreb kampen på den rigtige måde og skabte chancer. Alt i alt er vi tilfredse. Det viser de forbedringer, vi har lavet, siger Hughes til BBC Sport.
– De andre hold har før haft svært ved at få point på vores hjemmebane. Vi viser alle, at vi har tro på vores evner. Der var en periode, hvor Arsenal havde noget spil rundt om feltet uden at skabe noget. Det var det samme i den anden ende. Den eneste kritik, jeg har er, at vi skulle have scoret på vores chancer, lyder det fra den walisiske manager.
Med det ene point er Stoke nummer syv i Premier League – seks point fra fjerdepladsen.