Schmeichels sviner United-spillestil: De vinder ikke ligaen sådan
Wayne Rooneys mål hjalp De Røde Djævle med at sikre en meget ufortjent 1-0-sejr over Liverpool på Anfield lørdag eften, hvorfor de nu er syv point efter Premier League-favoritterne fra Arsenal.
Derfor udtalte Louis van Gaal efterfølgende, at hans mandskab fortsat kan vinde første Premier League-titel siden 2013. Men Peter Schmeichel mener ikke, at holdet er godt nok til at fortsætte med at få de gode resultater – og anser sejren som heldig.
Endivdere mener han, at problemerne, som De Røde Djævle har haft under hollænderen skyldes spillespillen.
– Jeg tror ikke, at de kan vinde titlen. Jeg tror ikke, at holdet er godt nok. Jeg tror heller ikke, at holdet nyder at spille på den måde, de spiller, fortalte den tidligere United-keeper til Sky Sports.
– Idag var tre meget heldige point. Jeg synes, at David de Gea spillede exceptionelt godt, og han var nøglen til at holde Manchester United inde i kampen. Når man har en verdensklasse-spiller som Wayne Rooney så kommer der selvfølgelig til at ske noget på den sidste tredjehalvdel. Og det gjorde der, lød det endvidere fra den danske målmand.
– Han (van Gaal, red) vil gerne fortælle os, at de har gjort de ting, som de har trænet. Så han roser sig selv. Hvis det er den spillestil, som Manchester United skal spille, så tror jeg ikke, at de kan vinde ligaen. Man skal være virkelig heldig hver kamp, sluttede han.