Annonce
Annonce

Han skabte et sprudlende, talentfuldt dansk landshold

En dynamisk duo

DBU skulle have ny landstræner, da Poul Petersen trak sig med udgangen af 1966. Landsholdet stod et skidt sted. Tilgangen var efterhånden blevet defensiv og trist, og resultaterne var ringe. Portræt af Poul Petersen: Europa-Poul: Fra Glasgow-ydmygelse til dansk landstræner

Men der tegnede sig faktisk nogle fremtidsmuligheder, hvis der var mod og vilje til at sammenspille en ung stamme. Det krævede fælles fodslag i DBU’s udtagelseskomité, og så skulle man have coach ind, der kunne få det optimale ud af de lovende talenter. Løsningen blev en konstellation, bestående af UK’s stærke mand, Erik Hansen, og den karismatiske og dygtige taktiker Ernst Netuka.

”Bedstefar”

Erik Richard Hansen (født på denne dag i 1922) havde sin fodboldmæssige baggrund i KB. Han var en klog og teknisk velfunderet halfback, der afløste Axel ”Pap” Pilmark efter at denne rejste til Bologna og blev professionel i 1950.

Erik debuterede på A-landsholdet 12. maj 1951 mod Skotland (1-3). KB havde ellers en katastrofesæson og rykkede ned i 2. division for første gang i klubbens historie – endda ”på ryggen” af tre danske mesterskaber i træk. Danmarks ældste klub kom dog stærkt igen med prompte oprykning og et dansk mesterskab i 1953 med Erik Hansen som en af de stabile nøglespillere. Med årene og rutinen blev han blot bedre og bedre og fik tilnavnet ”Bedstefar” i sin klub. Han opnåede i alt 7 A-landskampe for Danmark.

Erik Hansen.

Stærk mand i UK

En knæskade tvang ham desværre til karrierestop i 1954, hvorefter han blev leder i KB og, fra 1958, medlem af DBU’s udtagelseskomité (UK). I det private regi beskæftigede han sig også med fodbold, idet han havde en sportsforretning på Østerbro.

Erik Hansen var perfekt i rollen som den ene part af en duo-konstellation i spidsen for landsholdet i 1967. der var behov for en klar linje i UK, hvis man skulle have mulighed for at indspille en gruppe unge talenter, og som formand for komitéen sad han med en vis beslutningskompetence.

Samarbejdet Hansen/Netuka blev en overvældende succes. Landsholdet blev tilført en forfriskende optimistisk spillestil, og resultaterne overgik alle forventninger. Norge fik tæv med 5-0 i Oslo, Holland blev tilføjet et højst overraskende 3-2-nederlag, og på en skøn og lun augustdag kulminerede hele herligheden i den legendariske landskamp i Idrætsparken mod Island.

Talenterne foldede sig ud

14-2! De absurde cifre taler for sig selv. Der var ”ild i” dét landshold som Danmark kunne stille i 1967.

Når man genser tv-billederne fra dengang, så slår det én at der er en legende lethed over holdets offensive spil. Der gik da også legestue i denne kamp, det skulle næsten være mærkeligt andet. Hele det danske mandskab var grotesk overlegent.

Holdets playmaker Finn Laudrup var i ekstremt hopla denne dag og spillede bragende flot. Den fik ikke for lidt med jonglering og kattepote og lækre afleveringer i dybden. Kæmpetalentet på venstre wing, Ulrik le Fevre stod ikke meget tilbage. Laudrup og le Fevre scorede hver tre flotte mål, og det gjorde såmænd midtbanens krumtap Kresten Bjerre ligeledes.

Også højre wing John Steen Olsen fra Hvidovre havde en fin kamp med to mål. Han buldrede gang på gang igennem på sin flanke, knapt så elegant som wing-kollegaen le Fevre, men nok så effektivt. Centerforwarden Erik ”Manne” Dyreborg tillod sig at brænde chancer på striber, men fik dog sat to kasser ind. Balancespilleren Tom Søndergaard fra B. 93, der – trods sine kun 23 år – var en af dem med mest international rutine, supplerede med et enkelt mål; Danmarks landskampsmål nummer 700 i historien.

Sejrene kostede

Landsholdets enorme succes blev imidlertid et tveægget sværd.

Der er overhovedet ikke noget at sige til at de stærke indsatser fik udenlandske klubber til at spærre øjnene op. Der var talent i internationalt format over dette unge danske landshold. Men det igangsatte da også en massiv eksport af de bedste fodboldspillere, og DBU måtte snart indse at amatørismens dage var talte, hvis man skulle være i stand til at stille et bare nogenlunde troværdigt nationalt mandskab. Allerede i 1968 var 9 af stamspillerne professionelle.

Hvor man hidtil i 1960’erne havde måttet ”afgive” 5-8 spillere pr. år, var der i 1968 hele 20 mand der blev professionelle. Dermed var de tabt for landsholdet. Hele det talentfulde mandskab, som havde banket Island, Norge, Finland og Holland i 1967 røg til udlandet, med kun 2 undtagelser: AB’eren Erik Sandvad foretrak arbejdet i Handelsbanken, og Vejle-wingen Ulrik le Fevre prioriterede i første omgang sin læreruddannelse.

Ernst Netuka ønskede at koncentrere sig om klubfodbolden, og DBU forsøgte at danne en ny konstruktion med en trænerduo, bestående af Erik Hansen og den gamle målmand Henry From.

Landshold uden erfaring

Der skulle simpelthen sammenspilles et helt nyt landshold, og det blev grebet ret så bogstaveligt an. I den første landskamp i 1968 stillede Danmark med 5 debutanter, og kun to spillere havde flere end 4 landskampe på bagen: Vejlenserne Johnny Hansen og Ulrik le Fevre. Finland blev besejret med 3-1 på to mål af Vejles debuterende Karsten Lund og et af le Fevre.

Kort efter blev Johnny Hansen professionel i Nürnberg, og så måtte man indrullere AB’eren Jan Larsen på pladsen som højre back, mens Esbjergs Børge Enemark, med kun 3 landskampe på cv’et, blev anfører. 27-årige Tommy Troelsen var den eneste spiller med et tocifret antal landskampe (15). Til gengæld spillede Tommy ”Troldmand” et brag af en kamp mod Norge i Idrætsparken. Danmark vandt med 5-1 på tre scoringer af Troelsen og to af debutanten Steen Rømer Larsen fra B.1903. Konstellationen Henry From/Erik Hansen var kommet perfekt fra start.

DBU under pres

Siden blev det vanskeligere. Landsholdet tabte de to første kampe i VM-kvalifikationen mod Tjekkoslovakiet, og det årlige højdepunkt på landskampåret, arvefjendeopgøret mod Sverige, blev et nederlag på 2-1 i Stockholm.

Året sluttede på en lettere grotesk måde, da VM-kampen på Dalymount Park i Dublin i december blev afblæst efter 50 minutters spil pga. tæt tåge. Stillingen var da 1-1.

DBU måtte atter i tænkeboks, og besluttede året efter at inkludere tidligere professionelle aktører på landsholdet.

Erik Hansen trak sig tilbage fra landstrænerarbejdet i foråret 1969. Han gik bort i 2010.

Annonce