Koeman rolig omkring Wanyama-fremtid
Victor Waynama er de seneste transfervinduer blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra St. Mary´s, hvor særligt Tottenham, Arsenal og Manchester United har været nævnt som mulige destinationer. Den kenyanske midtbanespiller har kontraktudløb om 18 måneder, hvorfor Ronald Koeman ikke bruger tid på de mange rygter:
– Jeg taler ikke om rygter hver dag i pressen, fordi det er ikke nødvendigt, siger den hollandske manager.
– Jeg har tidligere sagt, at Victor Wanyama er en vigtig spiller og det er han stadig.
Victor Wanyama har ikke været i aktion for Southampton den seneste kamp grundet karantæne. I hans fravær har spanske Oriol Romeu leveret flotte præstationer på den centrale midtbane. Forud for kampen er det derfor usikkert, om den kenyanske landsholdsspiller vender tilbage til startopstillingen.
På pressemødet forholdt Saints-manager Ronald Koeman sig til, at Victor Wanyama har leveret fint til træning, men at ingen er garanteret en startplads:
– Victor Wanyama ser fint ud. Han havde karantæne i sidste uge, men har gjort det godt til træning og ser fokuseret ud, slutter Ronald Koeman.