Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Spurs-back: Heldigt vi har mange kampe
Tottenham dominerede meget af kampen, men Leicester rendte onsdag aften alligevel med sejren, da Robert Huth sent i kampen headede et hjørnespark flot i mål.
Det var en meget bitter pille at sluge for den walisiske back Ben Davies, der dog ser frem mod weekendens opgør mod Sunderland.
– Gutterne var virkelig arrige efter kampen. Vi skulle have vundet, men endte med at tabe. Det var slet ikke godt nok.
– Men det er heldigt, at kampene kommer så hurtigt efter hinanden. Det havde været svært at rejse sig, hvis vi kunne gå og surmule over dette i lang tid. Vi skal videre og have de tre point lørdag, har Ben Davies fortalt til Tottenhams officielle hjemmeside.
Annonce