
United vil have City-spiller: Nu får han sparket
Rayan Aït-Nouri er kommet i modvind både på og uden for banen. Nu kan Manchester City-forsvareren være på vej mod et opsigtsvækkende farvel til Algeriets landshold.
Den 25-årige venstreback er blevet udeladt af landstræner Brahim Hemdanis trup til novemberkampene mod Togo efter en konflikt med trænerstaben.
Ifølge Fennec Football skyldes fravalget utilfredshed med spillerens opførsel under den seneste landsholdssamling, hvor Algeriet besejrede Zambia med 3-1.
Konflikt sender City-profil i kulden
Aït-Nouri har samtidig haft svært ved at etablere sig i Manchester City, hvor spilletiden har været yderst begrænset.
Han har blot fået 168 minutter fordelt på fire kampe i denne sæson og har endnu ikke fået spilletid i Premier League.
Det har åbnet døren for spekulationer om et klubskifte. Ifølge Sky Sports har Manchester United allerede sendt et konkret tilbud på forsvarsspilleren.
Manchester United har gylden mulighed for at fyre Michael Carrick
United gør klar til chok-transfer
Det vil være en opsigtsvækkende handel, hvis United lykkes med at hente en spiller direkte fra ærkerivalerne.
Interessen er ikke ny. De Røde Djævle forsøgte også at finde en løsning i sommer, men dengang var Citys krav om en lejeaftale med købspligt en hindring.
Aït-Nouri kom til City fra Wolverhampton i sommeren 2025 for omkring 275 millioner kroner og har kontrakt frem til 2030.
Hos Wolves nåede han 157 kampe med 12 mål og 19 oplæg.
United mangler samtidig alternativer på venstrebacken, hvor Luke Shaw har haft tilbagevendende skadesproblemer, mens Patrick Dorgu også har kæmpet med fysikken.
Et skifte kan derfor blive aktuelt allerede i januar.
Andetsteds er det kommet frem, hvem der kan blive den næste cheftræner i Sønderjyske. Læs mere.
Trist nyt for Danmark efter sort aften i Conference League


















