
Robert Skov i chokskifte til Superligaen?
Robert Skov kan være på vej tilbage til dansk fodbold, hvor særligt en retur til barndomsklubben Silkeborg IF er blevet bragt på banen.
Den 30-årige offensivspiller har en usikker fremtid i Union Berlin, hvor han har haft svært ved at få spilletid. Det har fået Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, til at pege på en mulig Superliga-retur.
– Hvis Robert Skov kan blive skaderne kvit, kunne det da være en herlig spiller for SIF at få hjem, fortæller han indledende.
Union Berlin kan åbne døren
Ifølge det tyske medie BILD står Union Berlin over for en større oprydning i spillertruppen efter ansættelsen af Mauro Lustrinelli som cheftræner.
Her er Robert Skov blandt de navne, der kan være på vej væk.
Danskeren har fortsat kontrakt frem til sommeren 2027, men et salg kan blive aktuelt, hvis tyskerne ønsker at spare lønkroner eller hente en transfersum.
– Det er helt sikkert ikke let eller billigt, men Skov har udløb i Union Berlin til sommer, og det kunne give Silkeborg noget power og et alternativ, uden Robert Skov nødvendigvis skal spille 90 minutter hver gang, understreger Troels Bager Thøgersen således.
Stor transfer på vej: Tottenham har fundet den næste Hugo Ekitiké
Derfor giver et comeback mening
Skov har tidligere været en stor profil i Silkeborg, inden turen gik videre til F.C. København og senere Hoffenheim og Union Berlin.
I sæsonen 2018/19 scorede han hele 29 mål i Superligaen for FCK, hvilket fortsat står som en bemærkelsesværdig præstation.
Netop derfor vil en hjemkomst kunne give Silkeborg en offensiv profil med både erfaring og målfarlighed.
– Skov behøver ikke være sig selv fra det første Superliga-ophold i Silkeborg IF og FC København for at gøre en forskel for SIF i en situation, der kan vise sig at være svær til foråret.
Et comeback er endnu kun en mulighed, men klubben fra Søhøjlandet kan meget vel være en klub, der bør holde øje med situationen.
Trist nyt for Danmark efter sort aften i Conference League


















