Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens mest eftersøgte mand ville købe Chelsea

14.01.2016 Kl. 23:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Joaquín Archivaldo Guzmán Loera, der er bedre kendt som 'El Chapo', har i mange år været en af verdens mest eftersøgte personer og har inden for det seneste år stået øverst på listen hos 'FBI's Most Wanted'.

'El Chapo' er 58 år og står i spidsen for Sinaloakartellet, der er et af de mest hensynsløse narkokarteller i Mexico, og har smuglet kokain, heroin og hash for milliarder af dollars til amerikanske byer.

Efter 14 år på flugt blev han arresteret i 2014, men i juli sidste år lykkedes det ham at flygte fra det topsikrede Altiplano-fængsel udenfor Mexico City via en halvanden kilometer lang tunnel. Sinaloakartellet har altid været kendt for at benytte tunneller.

For få dage siden blev han så lagt i håndjern igen efter en seks timer lang aktion, der bød på jagt gennem kloakker, biljagt og et bordel. 

Ifølge den spanske avis, Sport, har de mexicanske myndigheder fået nye oplysninger ud af 'El Chapo', og det viser sig, at han har været meget seriøs omkring et køb af Chelsea Football Club. Han elsker fodbold, og med et køb af Chelsea ville han kombinere sine to store passioner – fodbold og iværksætteri.

I 2011 blev 'El Chapo' kåret til at være den næstmest magtfulde person i Mexico efter Carlos Slim – og med en personlig formue på 1 milliard dollars var han den 140. rigeste mand i verden.

'El Chapo' har været hovedmanden bag den store eksport af kokain til USA, hvor han ifølge medierne han fået over 500 tons kokain over grænsen.

Annonce