Klopp: Vi viste, hvor gode vi kan være
Liverpool startede kampen klart bedst. The Reds pressede Arsenal højt i momenter og tvang The Gunners ind i de kompakte rum på egen tredjedel. Det var derfor fortjent, at Roberto Firmino kunne bringe Liverpool foran fra tæt hold efter små 10 minutters spil.
Det blev dog i sidste ende Liverpool, der jagtede point. The Reds kom tilbage i kampen til allersidst, da midtbanespilleren Joe Allen udlignede til 3-3 i tillægstiden. Klopp var tilfreds med starten, men ikke med de indkasserede mål, der endnu engang faldt på en dødbold ved Arsenals 1-2 mål.
– Vi startede så godt og viste, hvor god fodbold vi kan spille og hvor dygtig vi kan være. Så lukker vi et mål ind på en dødbold og det skal vi arbejde på. Organisationen er én ting, men vi har også problemer med koncentrationen sommetider, siger Klopp til BBC Sport og fortsætter:
– Vi gav dem to lette mål og arbejdede selv meget hårdt for vores mål. Vi havde mange gode øjeblikke i kampen, som jeg var tilfreds med, siger tyskeren.
Liverpool er med dagens resultat nummer ni i Premier League med 31 point for 21 kampe.