
Jakob Poulsen peger på ét problem efter AGF-nederlag
Jakob Poulsen og AGF måtte se sig slået med 2-0 af Brøndby, der dermed tog sin første sejr over aarhusianerne i seks forsøg.
Efter kampen lagde AGF-bossen ikke skjul på sin skuffelse over holdets præstation.
– Vi må erkende, vi ikke var dygtige nok. Kvaliteten hos os var for dårlig på dagen, indleder Jakob Poulsen til netmediet Bold og supplerer:
– Fodbold handler om at lave mål. Vi er på dagen ikke dygtige nok til at skabe chancer.
Værterne fra Vestegnen bragte sig foran efter 31 minutter, da Marko Divkovic sendte bolden i nettet. Otte minutter før tid lukkede Mads Frøkjær kampen med scoringen til 2-0.
Alexander Isak dumper efter Arsenal-brag: Får brutal karakter
Han leverede ikke varen for Jakob Poulsen
En af AGF-spillerne, der havde en særligt vanskelig aften, var Eric Kahl.
Han kom flere gange i problemer over for Brøndbys Marcus Younis, som ifølge Tipsbladet udfordrede ham med både fart og fysik.
Kahl havde svært ved at følge med i duellerne, hvorfor hans præstation blev et af kampens kritikpunkter.
Det er ikke første gang, AGF-profilen har været i modvind. Tidligere har han også fået kritik efter en europæisk kamp mod Egnatia, hvor han blev udvist efter få minutter.
Med sejren står Brøndby nu med 22 point efter 13 kampe og indtager fjerdepladsen. AGF har 12 point og ligger nummer otte.
Derfor er Michael Carrick færdig i Manchester United

















