Tidligere United-forsvarer: Bale kommer aldrig til Old Trafford
Gareth Bale er af flere omgange blevet rygtet tilbage til Premier League, da han angiveligt ikke føler sig tilpas i Real Madrid. Han var efter sigende også utilfreds med fyringen af Rafael Benitez for nylig, men Zinedine Zidane, der har taget over efter den tidligere Liverpool- og Chelsea-manager, har udtalt, at han vil gøre alt for at få Bale til at føle sig godt tilpas på Santiago Bernabeu.
Manchester United er den klub, der oftest er blevet sat i forbindelse med den walisiske kantspiller, der slog sit navn i europæisk topfodbold fast, da han tørnede ud for Tottenham. Der går stort set ikke en dag, hvor et spansk eller engelsk medie rygter Bale til United, men det kommer ikke til at ske, mener David May.
– Man hører hver dag, at Bale kommer, eller at Ronaldo kommer tilbage, og så indser man, at de skal sælge aviser, men aldrig nogensinde til at ske, fortæller David May eksklusivt til 888.sport.com.
– Misforstå mig ikke, jeg ville elske at se Gareth Bale komme til Old Trafford. Men kommer det til at ske? Det kan jeg ikke se. Ikke lige nu.