Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Sky: Townsend vil ikke være en del af Berahino-byttehandel
Andros Townsend er ude i kulden i Tottenham, hvor han er langt fra spilletid og derfor unægteligt er på vej væk i håb om at være i spil til EM-slutrunden til sommer.
Flere Premier League-klubber meldes interesserede i kantspilleren, herunder Newcastle, West Brom og Watford.
Ifølge Sky Sports ønsker Townsend ikke at være del af en byttehandel, der sender ham til West Brom, mens Saido Berahino ryger til Tottenham.
Derfor skal forhandlingerne være gået lidt i stå, men West Brom har ikke givet op. Sky skriver videre, at klubben har afgivet et lejetilbud, ligesom Watford har gjort det.
Et skifte virker dog ikke nært forestående, da Spurs foretrækker et salg af Townsend, hvorfor en handel kan blive trukket helt til sidst i transfervinduet.
Annonce