Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Officielt: Shelvey skifter til Newcastle
Jonjo Shelvey var ikke længere førstevalg i Swansea, og derfor er midtbanespilleren, ikke overraskende, færdig hos waliserne.
Newcastle har netop bekræftet, at Jonjo Shelvey hentes til klubben.
Englænderen har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2020.
Hovedpersonen er glad for skiftet til The Toons.
– Jeg er meget glad for at være her. Jeg er så glad for, at det endelig er på plads, fortæller Shelvey til Newcastles hjemmeside.
– Jeg kørte hele natten for at være her, så det har været hektiske 24 timer, men det er det hele værd at komme her og spille for denne store klub.
Ifølge flere engelske medier betaler Newcastle £12m for Shelvey.
Annonce