Klopp forklarer vigtigheden af Caulker-lejemål
Midterforsvareren Steven Caulker gennemførte idag et skifte til Liverpool på en lejeaftale, der løber indtil sæsonafslutningen. Caulker ankom til klubben fra Queens Park Rangers.
Jürgen Klopp fortæller, at lejeaftalen var vigtig for at sikre dækning for alle de skader, Liverpools defensiv på det seneste har været ramt af.
– VI skulle tage en beslutning om hvorvidt vi ville hente en anden spiller til positionen. Situationen er sådan, at Martin Skrtel ikke er tilgængelig de næste fire-fem uger. Så har vi et problem med Dejan(Lovren, red.), som jeg tror er tilgængelig om én eller halvanden uge. Så har vi Mama(Mamadou Sakho, red.) med et lille knæproblem – han kan spille, men det er ikke perfekt, og man kan ikke bringe ham tre eller fire gange i træk i løbet af sæsonen, fortalte Klopp til liverpoolfc.com.
– Det er det samme med Kolo, og så ville det betyde, at vi skulle bestemme, om det var en god idé og hente én. Vi ledte efter Premier League-erfaring for i dette korte tidsrum har man brug for den erfaring. Vi ledte efter en der var god til at heade, for det er hvad vi har brug for – vi vil spille med godt presspil, vi vil presse modstanderen, så de kræves at spille lange bolde. Hvis de spiller lange bolde, så har man brug for folk i den sidste linje, der kan hjælpe med hovedstød, uddybede Klopp.
– Og det fandt vi i Steven Caulker. Han var ikke i den bedste situation i Southampton, spillede ikke ret meget, men det er januar, og vi vil have den bedste løsning for os, og vi er helt overbeviste om, at Steven er den bedste løsning for os. Jeg glæder mig til at arbejde med ham. Han kommer hertil idag, og så kan vi starte med at arbejde, så alt er godt, sluttede Klopp.