Haugaard håber på flere chancer
Den 27. maj sidste år kunne Jakob Haugaard kalde sig Stoke-spiller efter at have skrevet under på en treårig kontrakt med The Potters. Stoke betalte angiveligt FC Midtjylland i omegnen af 7,5 millioner kroner for den danske keeper.
Jakob Haugaard har oftest set med fra bænken, da Jack Butland er Mark Hughes fortrukne valg i målet, men i lørdagens FA Cup-opgør mod Doncaster fik danskeren debut, og han leverede en flot indsats med flere gode og vigtige redninger.
Stoke-fansene var også meget imponeret af Jakob Haugaard – reaktioner fra fansene kan du læse her.
23-årige Jakob Haugaard var også selv meget tilfreds med sin indsats og håber nu blot på at få flere chancer i fremtiden.
– Det er helt fantastisk at have fået min debut, og jeg er især glad, fordi vi vandt. Jeg gjorde det, som manageren bad mig om, og det var en god oplevelse for mig, udtaler Haugaard til klubbens hjemmeside.
– Nu skal jeg bare presse på, og forhåbentlig får jeg chancen for at få min debut på Britannia Stadium. Det er dejligt at være en del af dette hold, og jeg bliver bedre hver dag til træning, hvor jeg træner med kvalitetsspillere samt en manager og målmandstræner med høj kvalitet, lyder det fra Haugaard.