
Nu afgøres det: To danskere kan vinde Ballon d’Or
Danmark kan få dobbelt grund til at juble ved årets Ballon d’Or-uddeling. Pernille Harder og Nils Nielsen er begge nomineret til priser ved den prestigefyldte fodboldgalla, der finder sted mandag aften i London.
Harder er blandt kandidaterne til kvindernes Ballon d’Or efter en stærk sæson for Bayern München, mens Nielsen er i spil til hæderen som årets kvindelige træner.
Harry Kane får vild besked kort før Ballon d’Or-afgørelsen
Den danske landsholdsanfører har leveret imponerende tal i Bayern München. Hun scorede 35 mål og stod for 12 assists i 47 kampe på tværs af turneringer.
Samtidig var hun med til at sikre den tyske storklub både mesterskabet og pokaltitlen. På landsholdet fortsatte hun de stærke præstationer med syv mål i otte kampe.
Harder er dermed nomineret til Ballon d’Or for femte gang i karrieren. Hun får dog hård konkurrence fra blandt andre Alexia Putellas, Caroline Graham Hansen og Ewa Pajor.
Niels Nielsen hyldes for japansk succes
Den danske trænerfigur kan hente international anerkendelse. Den 54-årige Nils Nielsen er nomineret til prisen som årets kvindelige træner efter en succesfuld periode som japansk landstræner.
I marts førte han Japan til triumf ved de asiatiske mesterskaber, inden han kort efter forlod posten. Siden er han blevet teknisk direktør for Comos kvindeafdeling i Italien.
Blandt hans konkurrenter er Jonatan Giráldez, Pere Romeu og Andrée Jeglertz.
Dermed kan både Harder og Nielsen sætte et dansk aftryk på årets prisuddeling, når vinderne offentliggøres i London den 26. oktober.
Harry Kane er favorit: Her er englænderne, der har vundet Ballon d’Or



















