Optakt: Fortsætter Manchester Uniteds kedelige spil mod Newcastle?
Spilletidspunkt: Tirsdag klokken 20.45
Spillested: St. James' Park
TV: 6'eren
Der var engang i løbet af 1990'erne, hvor Newcastle og Manchester Uniteds kampe mellem hinanden havde stor betydning for, hvilket mandskab der endte med at vinde ligatitlen. Dette er ikke længere sagen, men tirsdagens møde på St. James' Park er fortsat vigtigt, da begge mandskaber desperat har brug for point.
Resultaterne siger måske det modsatte, men Newcastle Uniteds præstationer under Steve McClaren har i de seneste uge forbedret sig. Deres seneste fire opgør – heriblandt FA Cup-kampen ude mod Watford – er alle endt med 1-0-nederlag. I de to seneste nederlag – mod the Hornets og ude mod Arsenal – har the Magpies faktisk skabt størstedelen af kampenes chancer.
Det viser dog også, hvor deres problemer ligger lige nu. Newcastle har ikke scoret siden 19. december, og har blot fundet nettet 19 gange i 20 Premier League-opgør i denne sæson – blot Premier Leagues absolutte bundprop Aston Villa er værre.
Med det in mente er det ikke nogen overraskelse, at Newcastle i den seneste itd har været i forbindelse med flere offensive spillere.
Sagen er noget anderledes hos Manchester United. Her har Louis van Gaal i de seneste to kampe fået sejre – men det er spillet på banen, der er problemet hos hollænderen. Spillet er forfærdeligt.
Faktisk kunne holdet havde tabt til Sheffield United, hvis ikke midtbanespilleren Dean Hammond var sådum at nedlægge Memphis Depay i overtiden af FA Cup-mødet lørdag – hvor Rooney scorede målet.
Louis van Gaal har brug for, at spillet forbedrer sig, ellers bliver det hårdt at leve med det konstante pres fra de krævende Manchester United-fans.
Skader og karantæner:
Newcastle United: Florian Thauvin(tvivlsom), Fabricio Coloccini(forstrækning – tvivlsom), Kevin Mbabu(tvivlsom), Jack Colback(knæskade – tvivlsom), Vurnon Anita(forstrækning), Papiss Cissé(forstrækning), Massadio Haidara(knæskade), Rolando Aarons(ankelskade), Tim Krul(knæskade), Gabriel Obertan(forstrækning), Steven Taylor(forstrækning), Emmanuel Riviere(knæskade) og Curtis Good(hofteskade).
Manchester United: Bastian Schweinsteiger(knæskade), Phil Jones(ankelskade), Nick Powell(forstrækning), Marcos Rojo(skulderskade), Antonio Valencia(ankelskade) og Luke Shaw(dobbelt benbrud.
Forventede startopstillinger:
Newcastle United(4-4-1-1): Elliot; Janmaat, Mbemba, Coloccini, Dummett; Sissoko, Tioté, Colback, Wijnaldum; Pérez, Mitrovic
Manchster United(4-2-3-1): De Gea; Darmian, Smalling, Blind, Young; Carrick, Schneiderlin; Mata, Herrera, Martial; Rooney
Vores dom: Se frem til en kedelig kamp. Den ender 0-0.