Kontraktforhandlinger gået i stå: Her er Arnautovic' enorme lønkrav
Den 2. september 2013 skrev Marko Arnautovic under på en fireårig kontrakt, og £2 millioner-skiftet fra Werder Bremen til Stoke blev en kendsgerning.
Han har altså kontraktudløb sommeren 2017 og med de flotte præstationer i denne sæson taget i betragtning, er det begge parters ønske at forlænge samarbejdet.
Ifølge The Observer har de indledt kontraktforhandlinger, men er nu gået i stå. Stoke har efter sigende tilbud ham en ugentlig løn på £70,000, og dermed vil Marko Arnautovic tjene lige så meget som Xherdan Shaqiri, som er klubbens bedst betalte.
Det tilbud har den 26-årige østriger dog takket nej til, da han kræver en ugeløn på £100,000 – svarende til en million. Det skriver The Observer.
Stoke har derfor sat forhandlingerne på pause og vil påbegynde forhandlingerne på et senere tidspunkt.