Iwobi efter Emirates-debut: En drøm, der går i opfyldelse
Alex Iwobi startede inde, da Arsenal lørdag besejrede Sunderland med 3-1 i FA Cuppen, og den unge nigerianer fik således fik sin debut på Emirates Stadium.
Iwobi gjorde en ganske god figur, og den unge herre var også en glad mand efter opgøret.
– Det er utroligt. Det er den bedste følelse nogensinde. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Siden jeg var en knægt, har jeg drømt at spille i Arsenal-trøjen foran fansene på Emirates, siger Iwobi til The Final Whistle på Arsenals Facebook-side.
– Da jeg var yngre, tænkte jeg altid på, om jeg ville få denne chance – så jeg er bare taknemmelig. Det var en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. At spille på hjemmebanen, hvor fansene skriger ens navn, giver selvtillid. Det føltes som en fornuftig debut.
Iwobi lægger heller ikke skjul på, at han nu går efter at få endnu mere spilletid for The Gunners i fremtiden.
– Man så lærer så meget ved at træne og spille med førsteholdstruppen. Forhåbentlig kan jeg træne og spille mere med dem, så jeg kan udvikle mig endnu mere, slutter Iwobi.
Iwobi blev hentet til Arsenal fra Nigeria allerede i 2004, da han blot var otte år gammel.