Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allis mor havde problemer med alkohol: Gav sønnen væk som barn

10.01.2016 Kl. 12:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Dele Alli nyder stor succes hos Tottenham efter sommerens skifte fra MK Dons, og midtbanespilleren har allerede fået flere kampe på det engelske landshold.

Dette kunne dog være gået anderledes, for Dele Allis mor havde problemer med alkohol, da Dele var barn, og hun var tæt på ikke at overlade sønnen til folk, der kunne give ham en bedre opdragelse.

– Jeg måtte overlade ham til nogle andre for at give ham en bedre fremtid. Det var hjerteknusende, men det var det rigtige at gøre. Jeg havde alkoholproblemer efter en dårlig barndom. De sociale myndigheder besøgte mig efter klager fra naboen over, at jeg ikke behandlede mine børn ordentligt – men de tog dem aldrig fra mig.

– Det var min beslutning at lade Dele bo med en anden familie. Jeg vidste, at dette var den eneste mulighed for at opfylde hans drøm om at blive professionel fodboldspiller, siger moren til The Sun on Sunday.

Alli har, som sagt, allerede fået flere optrædener for det engelske landshold. Det er dog også blevet til en scoring for Alli, og moren fortæller ligeledes om den glæde og stolthed, hun følte, da sønnen scorede mod Frankrig.

– Jeg sprang op af mit sæde, da han scorede det mål mod Frankrig – jeg var så glad. Min søn havde klaret det på egen hånd. Jeg er så glad på hans vegne og super stolt over, hvad han har opnået.

Alli står noteret for fire landskampe for det engelske landshold, som han fik sin debut for den 9. oktober.

Annonce