Shakhtar-manager forventer Teixeira-exit
Alex Teixeira er blevet sat i forbindelse med Chelsea den seneste tid, og brasilianeren har også selv afsløret, at der har været henvendelser fra The Blues.
Om det bliver Chelsea eller en anden klub vil Lucescu ikke afsløre, men han forventer, at målslugeren forlader den ukrainske klub senest til sommer.
– Hvis der er et tilbud, som er tilfredsstillende for både spiller og klub, vil jeg støtte skiftet fuldt ud, siger Shakhtar-bossen til Sky Sports og fortsætter:
– Alex spiller fortsat i Shakhtar. Vi må se til sommer, men der er ikke blevet snakket om det nu. Han skal bruge dette år på at spille mere og få mere erfaring, selvom han allerede er på et højt niveau.
Juventus er også blevet sat i forbindelse med brasilianeren, der kom til Ukraine fra Vasco da Gama.