
Arsenaltalent i centrum for betændt sag: Har modtaget dødstrusler
Kontroversiel sag eskalerer fortsat
Den 28-årige polske landsholdsspiller Krystian Bielik, der nu spiller i Cardiff, har modtaget trusler på livet efter voldsom episode i Championship-opgør.
En konfrontation med en provokerende fan i Cardiffs kamp på Fratton Park mod Portsmouth den 5. september.
Situationen opstod, da en ung tilskuer angiveligt tøvede med at give Bielik bolden i forbindelse med et indkast. Den polske defensivspiller skubbede i frustration Pompey-supporteren, hvilket fik publikum til at tænde helt af. Hændelsen blev fanget på direkte tv, og afstedkom stor opstandelse og megen presseomtale.
2 dages karantæne
Efterfølgende blev sagen gransket af FA, og Bielik blev officielt irettesat for at have optrådt på en måde, der bringer spillet i miskredit og potentielt kunne ophidse tilskuermængden. Han modtog efterfølgende 2 spilledages karantæne og en bøde på 10000 pund. Polakken beklagede hændelsen offentligt og sendte en skriftlig undskyldning til den forurettede. En politianmeldelse for vold blev fulgt op, men førte ikke til sigtelse. Dermed burde sagen være lagt i ”graven”, men den er ikke død.
Nu står Krystian Bielik frem og udtaler ifølge BBC News, at han og familien har modtaget dødstrusler i kølvandet på den kontroversielle hændelse. Det resulterer formentlig i en ny politisag.
Tidligere Arsenaltalent
Krystian Bielik var for 10 år siden en defensiv midtbanespiller, som man forventede sig meget af i Arsenal. Men gennembruddet kom aldrig, trods udlejningsperioder til Birmingham, Walsall og Charlton. I 2020 skiftede han til Derby County for cirka 90 millioner kroner. Siden har han optrådt for Birmingham City, West Bromwich Albion og nu altså Cardiff.
I august 2026 underskrev polakken en treårig aftale med waliserne. Han har indtil videre spillet 6 kampe for Cardiff.
Bielik har spillet 11 A-landskampe for Polen.
Karantænen blev endeligt stadfæstet umiddelbart før landsholdspausen, og derfor har han ikke været i Cardiffs trup i de seneste to kampe.
The Bluebirds vandt tirsdag aften med 5-1 over Watford. Cardiff er lige nu placeret på en 18. plads i The Championship.