Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Absurd: Villa-modstander med 46-årig i truppen

08.01.2016 Kl. 22:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wycombe bekræfter, at den 46-årige målmandstræner Barry Richardson er på bænken i kampen mod Aston Villa. Det er ganske uhørt og heller ikke noget, der lå i kortene. 

Wycombes normale førstevalg i målet, Matt Ingram, fik rødt kort i weekendens ligakamp mod Morecambe. Det betyder, at han har karantæne mod Aston Villa. Derfor skal Wycombes normale andetvalg, 20-årige Alex Lynch, stå fra start mod Remi Gardes kriseramte Premier League-tropper. 

På bænken har man så sat klubbens målmandstræner, 46-årige Barry Richardson, der altså kan komme i aktion, hvis noget går galt hos unge Lynch. Richardson er den eneste, der kan stå på mål efter Lynch og Ingram i klubben.

– Sådan er det i Wycombe, her får man chancen. Vi har ikke andre, der kan stå på mål, lyder det fra Wycombe-manager Gareth Ainsworth om den noget usædvanlige sag.

Den fungerende målmandstræner spillede senest professionel fodbold for Doncaster tilbage i 2005. Her brækkede han benet i en kamp mod Cambridge og siden da har han ikke spillet fra start på topplan.

Kampen imellem Wycombe Wanderers og Aston Villa spilles lørdag klokken 13.45.

Annonce