Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen til cuppen, Klopp! Exeter får 2-2 mod Liverpool

08.01.2016 Kl. 21:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool var kæmpe favoritter på forhånd, men let blev det ikke for Klopps unge gutter. Med en gennemsnitsalder på 22 år, så havde Liverpool sat de mest talentfulde akademispillere i aktion og de fik deres sag for mod upåagtede Exeter, der havde klart mere erfaring på papiret. 

Efter ni minutter kom hjemmeholdet foran. Jamie Reid slog den ind i Liverpool-feltet fra højre side, hverken hurtige Ilori eller tilbagevendte José Enrique kunne nå bolden, men det kunne Tom Nichols, der sikkert udplacerede Adam Bogdan i Liverpools mål. 

Gæsterne fik dog svaret igen ganske prompte. Unge Jerome Sinclair fik tysset på sine kritikere, da han vred sig fri feltet og med en kølig inderside scorede til 1-1 fra tæt hold.

På en tung bane var der flere store muligheder i første halvleg, specielt hjemmeholdet var tæt på og det var da også Exeter, der igen bragte sig foran – ikke ufortjent.

Efter 45 minutter havde League Two-holdet hjørnespark og selvom det næppe var Lee Holmes intention, så sparkede han den direkte i kassen med venstrebenet. Ikke godt for Liverpool og målmand Adam Bogdan, der nok burde have afværget bedre i situationen.

Christian Benteke skulle have udlignet for Liverpool i anden halvleg. Benteke kom fri til et hovedstød fra tæt hold i feltet og kun en fantastisk refleks fra Bobby Olejnik i Exeter-målet forhindrede en udligning. 

Efter 72 minutter kunne Exeter City dog ikke holde Liverpool fra fadet. Unge Brad Smith kom først over en retur i feltet og udlignede sikkert bag en sprællende, men chanceløs Olejnik. 

I slutfasen formåede Liverpool ikke at lægge det store pres på hjemmeholdet og det kunne være gået begge veje. Der kom dog ikke flere mål og dermed skal holdene i omkamp på Anfield Road.

Annonce