Rasende Touré: Det bringer skam over Afrika
Så gik den ikke længere for Yaya Touré. Manchester Citys ivorianske midtbanespiller er blevet kåret til Afrikas bedste spiller de seneste fire år, men nu er han blevet stødt af tronen. Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang er blevet kåret til Afrikas bedste spiller i 2015.
Ifølge Yaya Touré, så er det dog skamfuldt af det afrikanske fodboldforbund, at man ikke belønner ham for sejren som kaptajn ved African Cup of Nations og i stedet belønner Aubameyang for europæiske meritter.
– Jeg er meget, meget skuffet. Det er kedeligt at se Afrika reagere på denne måde og ikke vise vigtigheden af de afrikanske turneringer frem, siger 32-årige Touré til RFI og uddyber:
– Det bringer skam over Afrika. Vi afrikanere viser ikke, at Afrika er vigtig i vores egne øjne. Vi prioriterer eksterne meritter over vores eget kontinents. Det er ynkeligt, lyder det fra midtbanespilleren.
City-stjernen Yaya Touré vandt prisen som Afrikas bedste imellem 2011 og 2015.