Ny transferrekord: Stoke vil have problembarnet Berahino
Stoke City overvejer tæt Saido Berahinos situation hos West Bromwich Albion, da de overvejer at sende et bud afsted på angriberen, der mere og mere ligner en mand, der er på vej væk fra The Hawthorns i denne måned i et forsøg på at genoplive en spændende karriere, der i efteråret har været nedadgående.
Mark Hughes har indrømmet, at Stoke er interesseret i at styrke deres trup, hvis den rigtige spiller bliver tilgængelig, og angiveligt skulle Hughes nu seriøst overveje at byde på Berahino for at styrke en i forvejen stærk Stoke-offensiv, der også tæller navne som Marko Arnautovic, Xherdan Shaqiri og Bojan Krkic.
Berahino har ikke startet en ligakamp i mere end to måneder, og hans situation bliver ifølge avisen The Guardian et omdiskuteret emne, når Tony Pulis, klubbens manager, fredag skal mødes med klubbens formand Jeremy Peace for at diskutere transferplanerne.
Pulis er angiveligt mere og mere irriteret på Berahino, og ser efter sigende den 22-årige angribers afgang som en måde at tjene penge på til at forbedre truppen – og på samme måde, fjerne et problem fra truppen – da Berahino selvsagt er utilfreds med den manglende spilletid.
Peace er dog manden med den afgørende stemme på området, og hvis én ting kan siges med 100 procent sikkerhed, så er det, at Berahino ikke bliver tilladt at forlade klubben billigt. Tottenham opdagede i løbet af sommerens transfervindue, at dét var sandt, da de sendte fire bud afsted mod Berahino – heriblandt et endeligt bud på £22.5 millioner – men ikke kunne overtale Peace.
Ét problem, der i sommer kom på tale angående Tottenhams muligt forestående emne, er Berahinos tendens til at være et problembarn – men Mark Hughes har allerede demonstreret, at han kan få problembørn som eksempelvis Marko Arnautovic tilbage på ret kurs.