
Trist nyt for Mike Tullberg inden FCK-brag
FC Midtjylland er hårdt ramt af skader forud for søndagens store opgør mod FC København. Hele seks spillere fra truppen til den seneste kamp mod OB er ikke med, når ulvene tager imod københavnerne på MCH Arena.
Der er med andre ord udfordringer for cheftræner Mike Tullberg, som må undvære flere markante navne i kampen mod FCK.
Sammenlignet med truppen til 1-1-kampen mod OB før landskampspausen er der kun 14 gengangere.
Elias Ólafsson, Magnus Jensen, Rasmus Nissen Kristensen, Alamara Djabi, Abdou Aziz Ndiaye og Victor Bak er alle fraværende fra den trup, der skal forsøge at sikre midtjyderne et godt resultat på hjemmebane.
To nye ansigter kan få debut for FC Midtjylland
Der er dog også positive nyheder for FCM.
Hong Hyun-seok og Andreas Maxsø er begge udtaget til opgøret og kan dermed få mulighed for at debutere for Mike Tullbergs mandskab.
Samtidig nærmer Ousmane Diao og Mads Bech sig et comeback efter skader. Begge forsvarsspillere er med i truppen og kan derfor blive vigtige kort for midtjyderne.
Det er en kærkommen styrkelse for et FCM-hold, der har brug for alternativer, når FC København kommer på besøg.
Her er hele FC Midtjyllands trup mod FCK
Mike Tullberg har udtaget følgende 20 spillere til søndagens opgør på MCH Arena:
Andreas Maxsø
Ousmane Diao
Philip Billing
Mileta Rajovic
Cho Gue-sung
Djé Beni
Mikael Uhre
Stanley Iheanacho
Pedro Bravo
Hong Hyun-seok
Denil Castillo
Mads Bech
Nordin Bakker
Sofus Johannesen
Kjell Wätjen
Ovie Ejeheri
Julius Emefile
Joseph Okuaghare
Friday Etim
David Martínez
Sådan ser du FC Midtjylland mod FC København
Der er kampstart på MCH Arena søndag klokken 18.00.
Opgøret mellem FC Midtjylland og FC København kan ses direkte på TV3+ og Viaplay.
Raser over mærkelig episode: Højlund trodsede aftale midt under kampen



















