
Kasper Dolberg ramt af alvorlig skade
Det blev ikke til nogen landskampe for Kasper Dolberg ved den seneste samling, fordi angriberen pådrog sig en knæskade, som han er blevet opereret for nu.
Landstræner Brian Riemer kunne blandt andet fortælle i forbindelse med skaden, at frontløberens knæ var faldet fra hinanden.
Det lød som en voldsom beskrivelse, men det er ikke desto mindre sandt.
For på sin hjemmeside har Ajax bekræftet, at danskeren er blevet opereret. Det skyldes, at han har revet sit forreste korsbånd over i det ene knæ.
Alvorlig skade bekræftet
– Operationen i mit forreste korsbånd er gået godt. Det er jeg naturligvis glad for. Men det ændrer ikke på, at det er et stort tilbageslag, siger Kasper Dolberg.
– I den kommende tid kommer mit fulde fokus til at være på genoptræningen. Jeg vender snart tilbage til Amsterdam, hvor jeg fortsætter min genoptræning.
Nu er det bekræftet: Liverpool-stjerner misser storkamp mod Manchester City
Forventningen er nu, at den 29-årige Ajax-spiller er ude i den resterende del af sæsonen.
Det er et års tid siden, at danskeren vendte retur til Ajax, hvor han tidligere har haft stor succes.
I denne sæson nåede han at score tre mål og lave tre assists i ni kampe. Nu må han formentlig se resten af sæsonens kampe fra tribunen.

















