Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-stjerne indrømmer: En drøm at spille for United

07.01.2016 Kl. 10:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I slutningen af juli sidste sommer blev Odion Ighalo bragt fra Udinese til Watford på en lejeaftale, men efter blot tre måneder valgte Premier League-oprykkerne at gøre skiftet permanent.

Odion Ighalo har været en stor fornøjelse at følge denne sæson, hvor han med sine 14 mål i Premier League har en stor andel i klubbens succes, hvor The Hornets besidder niendepladsen med 29 point efter 20 kampe.

Der har gået rygter om, at han tiltrækker interesse fra italiensk og spansk fodbold, men det er han ikke interesseret i. Derfor tænker han ikke på at forlade Watford, men situationen bliver lidt anderledes, hvis Manchester United pludselig banker på døren.

– Der er været spekulationer om interesse fra Spanien og Italien, men det har jeg prøvet, og nu vil jeg spille i England. Jeg tror ikke, at jeg skifter, men jeg er ikke helt sikker på, om jeg vil kunne sige nej, hvis Manchester United ringede, siger Ighalo til The Sun.

– Det er altid været mit yndlingshold. Jeg elskede at se Andy Cole og Dwight Yorke i fjernsynet. De var mine idoler, og det vil være en drøm at spille for Manchester United på Old Trafford, slutter Watford-angriberen.

Annonce