Annonce
Annonce

Fire nederlag på stribe: Nu er han blevet fyret

09.10.2026 Kl. 18:05

Resultaterne er udeblevet, og præstationerne har heller ikke været gode – og nu har det resulteret i en fyring for den tyrkiske landstræner. 

Fredag sidst på eftermiddagen er det således blevet bekræftet, at italienske Vincenzo Montella er færdig som landstræner for Tyrkiet. 

Det er sket efter fire nederlag på stribe i efterårets Nations League-kampe.

Nu er det bekræftet: Liverpool-stjerner misser storkamp mod Manchester City

Her lagde Tyrkiet ud med at tabe til Frankrig, inden det blev til to nederlag mod Italien og et mod Belgien. 

Tilværelsen i Nations League A har været hård for Tyrkiet, der har en målscore på 2-11 efter fire kampe. Tyrkiet ligger desuden suverænt sidst i sin gruppe og ender efter alt at dømme med at rykke ned. 

Det har nu fået konsekvenser for Vincenzo Montella. 

Skuffende VM

Fyringen kommer desuden også på baggrund af et enormt skuffende verdensmesterskab i sommer. Her lagde Tyrkiet ud med at tabe de første to kampe mod Australien og Paraguay. 

Derfor havde landet også udspillet sin rolle videre i turneringen inden sidste gruppekamp mod USA. Der blev det ellers til en sejr på 3-2 i en underholdende affære. 

Tyrkiet har derfor nu tabt seks ud af de seneste syv kampe. 

Vincenzo Montella blev ansat i september 2023. Han nåede 40 kampe i spidsen for det tyrkiske landshold. 

Nyheder

Annonce
Annonce