
Everton sat til salg: Så meget koster klubben
Ejerne i Everton undersøger nu, om der er nogen, der ønsker at købe klubben, og prisen for at overtage The Toffees er nu blevet kendt.
Fredag meldte The Friedkin Group, som ejer klubben, således ud, at man er klar til at sælge. Det sker mindre end to efter, at man ellers overtog kontrollen.
– Da TFG overtog Everton, stod klubben over for væsentlig økonomisk usikkerhed og udfordringer både på og uden for banen. Den umiddelbare prioritet var at skabe stabilitet, investeringer og opbakninger til at sikre klubbens fremtid og hjælpe med at bringe det længe lovede stadion klar til fansene, som fortjener det.
– Det fundament er nu på plads. Nu er tiden den rette til at overveje det næste kapitel for Everton, skrev ejergruppen.
Så meget koster klubben
The Friedkin Group har ikke nødvendigvis haft et tæt samarbejde med den sportlige top i klubben. Således sagde David Moyes i sidste måned, at han hverken havde mødtes eller talt med bestyrelsesformand Dan Friedkin, siden han vendte retur som cheftræner i januar 2025.
Nu er det bekræftet: Liverpool-stjerner misser storkamp mod Manchester City
Det er dog heller ikke Dan Friedkin, der på daglig basis har styret klubben. Det har hans svigersøn Rishi Majithia derimod sammen med Angus Kinnear.
Nu kan The Friedkin Group så være på vej ud af klubben. Ifølge The Athletic sigter ejerkredsen efter at sælge for omtrent syv milliarder kroner.
Til sammenligning blev der i 2024 givet omkring fire milliarder kroner for Merseyside-klubben.



















